tirsdag den 12. marts 2013

Flade batterier:




Alle der oplever at gå rundt med konstante smerter, kvalme, svimmelhed eller anden sygdom ved at man bruger mange kræfter på at tage sig sammen. Det meste af hvad jeg foretager mig kører på selvdisciplin og vilje, ikke på energi og kræfter. 

Alle der har måttet arbejde på trods af en influenza eller slemme tømmermænd (mine to yndlings-sammenligninger) ved at det er betydeligt hårdere end at arbejde når kroppen er frisk og udhvilet. Og de ved at man kolapser når man endelig kan holde fri. Så er batterierne brugt fuldstændig op.

Sådan cirka fungerer mit liv. Jeg tager mig sammen fordi jeg ikke ønsker at livet skal gå forbi uden mig. Så jeg bidder tænderne sammen og deltager i livet så godt jeg kan. Men så en gang imellem er der hverken energi, kræfter, vilje eller selvdisciplin tilbage. Alt er brugt op til sidste dråbe. Så ligger jeg i fosterstilling og græder over, at alle de ting jeg plejede at få energi af og som engang var styret af ren og skær lyst, nu skal være anstrengende.

Jeg har lært at acceptere disse nedture og lader dem komme uden at kæmpe imod. Efter lidt tid er mine batterier lidt mindre flade og jeg får mod på at foretage mig noget igen.