Næste gang jeg er på bloggen bliver det uden en fodbold på maven! Glæder mig til at kunne sige hvordan det er gået.
Lige nu gør jeg alt hvad jeg kan for ikke at blive for nervøs for kejsersnit, for hele idéen med kejsersnittet er at spare kræfter og gemme dem til den lille dreng kommer.
På gensyn inden så længe...
Så er vi ved at være klar. Det har vi faktisk været i en god rum tid. Startede i juli med at ordne og forberede, så vi har kunnet gå og gøre det stille og roligt uden stress. Vigtigt for mit hoved ikke mindst!
Og nu er det også oppe over. Går i disse dage og venter på at få en dato for kejsersnit. Et kejsersnit der er besluttet for at skåne mit hoved mod pres og udmattelse. Det tror og håber vi er den rigtige beslutning. Jeg vil rigtig gerne gemme så mange kræfter som muligt til at tage mig af min lille dreng når han kommer ud. Og som min læge sagde, så er selv en kort og nem fødsels jo hård og energikrævende. Og energi er ikke noget jeg har råd til at sløse med.
Herunder et par af de forklaringer jeg har lært virker når man skal sætte pårørende og andre ind i hvordan det her liv er.
Influenza. Det giver et meget godt billede af hvordan det føles for mig at leve med hjernerystelse. Det føles som at have influenza og feber altid. Det giver færre kræfter og et ubehag som ikke nødvendigvis er en smerte, samt koncentrationsproblemer.
Tømmermænd er en anden god sammenligning af ubehaget inde i hovedet.
En hjernerystelsesveninde brugte forklaringen at hun efter 1 time i socialt samvær var træt i hovedet som almindelige mennesker er efter 10 timers samvær. Det samme med alle mulige andre aktiviteter, -altså at man efter kort tid har det som andre får det efter 10 timer eller mere.
Og så en af de forklaringer der fik mig til at forstå hvorfor andre kan glemme min sygdom når jeg nu selv mærker den uafbrudt. Forklaringen går på at vi alle glemmer om venner og veninder bruger mælk i kaffen og andre af deres specielle behov. På samme måde glemmer andre jo også at man har brug for solbriller eller at høje lyde er belastende.
Og når det kan være så svært at forklare hvordan det føles at have hjernerystelse, så er det måske ikke så mærkeligt at det er svært for andre at forstå...
