mandag den 24. juni 2013

Ny identitet:

Har tænkt lidt. Eller meget. Over hvad det vil sige at have en identitet. 

Først havde jeg en identitet. Den var sammensat af hvem jeg var, hvad jeg foretog mig og hvordan jeg opførte mig. 

BUM. Så mistede jeg min identitet fra den ene dag til den anden. Pludselig kunne jeg ikke foretage mig noget af det jeg plejede. Kunne ikke være den jeg plejede. Kunne ikke engang tænke som jeg plejede. 

Brugte det næste lange stykke tid på at lade som om jeg var den samme og kæmpede og kæmpede for at komme tilbage til den "normale" pige fra før.

For et år siden begyndte forvandlingen så småt. Daghøjskolen i centrum og de mennesker jeg mødte der introducerede mig for idéen om at leve i overensstemmelse med mit handicap. Den mest skræmmende tanke jeg kunne komme i tanke om. Jeg ville jo bare tilbage til før!

Nu har der sneget sig en ny rolle ind i min identitet, idet jeg skal til at være mor. MOR... Shit, det er en helt ny rolle. Men det er også med til at hjælpe mig med at give slip på tanken om at komme tilbage til min gamle identitet. Nu flirter jeg med tanken om at finde min nye identitet og det gør mig ikke længere skrækslagen. Det gør mig faktisk lidt lettet og fri. 

En ny identitet. Hvor i det indgår at være mor. Men også hvor det indgår at have et handicap. Og at acceptere at leve med og efter de begrænsninger det sætter. Når jeg accepterer mine begrænsninger kan jeg desuden også nemmere finde løsninger på dem. 

Fremtiden ser lys ud.


mandag den 17. juni 2013

Rastløshed og Moussaka:



Billede af en moussaka som jeg var meget stolt af. Der ligger også både stegning af auberginer, tilberedning af kødsauce og bechamel med æg bag kreationen. Det kan man godt være stolt af :-). 

Noget helt andet er at jeg så småt er ved at lære noget nyt om mig selv. 
Er så småt ved at fatte sammenhængen mellem min rastløshed og den følelse der er når mit hoved har det værst. Så vil jeg bare gerne flygte fra min egen tilstand og distraheres så meget som muligt! Selvom det i virkeligheden er der jeg har mest brug for hvile. 
Når mit hoved er bedst kan jeg godt ligge eller sidde helt stille og være til stede i mig selv og min krop.

Det er ret svært at gå imod min umiddelbare trang til distraktion, men jeg øver mig i at lytte til hvad der ligger bag denne impuls, samt i at være til stede selvom det gør ondt. 

Min rastløshed kan dog også fremkaldes af både understimulering og adrenalin/svimmelhed, så det kræver lidt øvelse at reagere på den mest hensigtsmæssige måde i hver situation. Mærk efter, mærk efter, mærk efter....




torsdag den 13. juni 2013

Hvor gammel er du?


Faldt lige over dette billede fra foråret 2012. Det er fra den dag hvor køerne bliver lukket ud på græs og hopper og danser rundt. 

Er ret sikker på at min mand og jeg var de eneste til stede uden børn, men jeg holder virkelig af at køre en tur på landet og se et eller andet. Og når nu hverken krop eller hoved holder til Distortion længere, så må man jo finde sine oplevelser andre steder... 

Føler tit jeg er blevet gammel før tid... Men bliver yngre og yngre i takt med at jeg bliver mere og mere rask. På et tidspunkt fastslog jeg min alder til at være 85. Måske jeg er nede på 70 nu?


tirsdag den 11. juni 2013

Min dag igår:

 

Igår præsterede jeg at:

Høre lydbog ( Den sidste gode mand af A.J. Kazinski)
Gøre lidt rent i køleskabet
Høre mere lydbog
Lave restorativ yoga på stuegulvet
Høre mere lydbog og sove til middag
Drikke kaffe med en veninde

Var ret flad efter møde mandag med bestyrelsen i hjernerystelsesforeningen. Men snart er patientforeningen klar med en ny hjemmeside. En anelse tålmodighed og så er den oppe inden længe!

mandag den 10. juni 2013

Chilli:




Det blev også til chilli con carne i weekenden. Er så stolt over at få fremstillet noget der kan spises og endda smager godt :-). Bagte sgu også boller... Intet kan stoppe mig nu! Hi hi. 

Fandt dog ud af at det gør mig svimmel og dårlig at rive fx gulerødder. Så det må andre hjælpe med eller det må blive hakket. Før i tiden blev jeg dårlig af at røre i en skål, skrælle mere end én gulerod eller skære mere end én grøntsag ud. Så går det nok at rivningen stadig er et problem. Fred være med det!

fredag den 7. juni 2013

Aftensmad:





Nu har jeg lavet aftensmad 3 gange den sidste uge. Og nydt det!

Det er specielt den sidste del der gør det til sådan et stort fremskridt. Jeg skal stadig have god tid og sørge for at der ingen deadline er, men så går det også rigtig fint. 

Skønt skønt skønt med et konkret fremskridt. Og med en aktivitet som ikke kun tager på kræfterne.

Igår blev det stegte grøntsager med røget laks og fløde. Min mand lavede marineret squash strimler som en form for spaghetti, og så var der også et godt brød med masser af kerner. 

Kan være I får lidt flere aftensmadsopdateringer i fremtiden...

tirsdag den 4. juni 2013

Om træthed:



Ovenfor et billede af en træt hund der også har brug for at hvile hovedet :-). 
  
Nedenfor et link til artikel om træthed efter hjerneskade, men den beskriver også godt hvordan det kan være efter hjernerystelse eller piskesmæld. Lidt meget tekst, sorry...

http://www.hjernesagen.dk/genoptrening/skjulte-handicap/trethed-og-hjerneskade-om-at-fa-ro-i-hovedet/?searchterm=piskesmæld

Heldigvis kan jeg godt mærke fremskridt og får nu sjældent de angst/trætheds-anfald som bliver beskrevet i teksten. Anfald fremprovokeret alene af tanken og forventningen om de kræfter man skal finde frem, og som fik mig til at bryde sammen allerede inden der kom gæster ind af døren. Jeg har mange gange stået og grædt og rystet på toilettet lige inden jeg skulle være med i en social sammenhæng. 

I dag er jeg dog ofte ved at falde i søvn i minutterne lige inden jeg får eller skal på besøg. Tænker at det er det samme fænomen der dog er blevet mildere. 

Hvad der ihvertfald er interessant ved artiklen er at der er forskel på den træthed som henholdsvis raske og som vi oplever. Det er svært at forklare, men det er også sådan jeg oplever det. 
Træthed er ikke længere bare træthed...

lørdag den 1. juni 2013

Familiefødselsdagsfest:




Var til stor familiefødselsdag i dag. Blev lidt for længe og fik lidt for ondt i hovedet.  Det var det negative. 

Det positive var:
Jeg har vænnet mig til at være hende den mærkelige der ligger ovre på sofaen når de andre hører taler og synger sange. Og hende der har solbriller og hat på. Nogle ved godt hvorfor, andre tror bare jeg er en diva, og det er jeg okay med. Stort fremskridt.

Jeg har en svigerfamilie der både lader mig sidde forrest i bilen og henter og kører mig så jeg kan hvile længst muligt hjemme inden festen. Helt uden at jeg selv har spurgt om nogen af delene! Det føles virkelig dejligt at blive tænkt på og taget hensyn til uden at skulle bede om hjælp. For det skal jeg stadig øve mig på. 


Nød vejret, maden og stemningen og kunne heldigvis bare lægge mig ned og sove så snart jeg kom hjem.